Søndag, maj 20, 2012
Klubben Nyheder

JC solo og ungdomsskole arrangement

Søndag den 25/9 afholdte klubben i samarbejde med Holstebro Ungdomsskole et arrangement for unge, der er lige så glade som flyvning som os. Fra tidligere år har det været en succes og i år var ikke en undtagelse. Der mødte omkring 6 unge op og få af dem fik også lokket farmand til at prøve en tur. De virkede meget begejstrede og vi kan derfor regne med et rimeligt solidt teorihold.

Samme dag gik JC Mortensen solo og kan derfor hoppe med på B-elev vognen sammen med Niels og Ido. JC havde både kone, børn og børnebørn med ude og se det, og enkelte familiemedlemmer fik også en flyvetur. 

Det har været en god dag med godt vejr og en rar stemning. 

JC Solo

Børnebørnene var hurtige til at kravle op i flyet efter at JC havde fået sine blomster. Måske bliver det deres tur til at sidde i flyet og få blomster om nogle år.

Kaj bestod lørdag den praktiske flyveprøve til UL certifilkatet.

Prøven blev aflagt fra EKHG med Finn Snitter som efterfølgende noterede i Kajs logbog "Flyver særdeles godt".

Godt gået Kaj!

2 Nye Solopiloter

Vi kan nu sige stort tillykke til Niels Kongsbak og Ido Yavin, som ihærdigt ha trænet, så de omsider kunne kalde sig solopiloter.

Trods de mange gæster til åbent hus lørdag den 27/8 blev der stadig klemt lidt skoling imellem, hvilket resulterede med at Niels fik sin første solotur, og derved fik nogle af vores gæster et indblik i nogle af svæveflyvningens traditioner.

Det var meningen at Ido skulle flyve solo dagen efter, men vejrforholdet var ikke velegnet for en solopilot. Derfor blev der arrangeret aftenskoling onsdag den 31/8. Idos første soloflyvning var en afbrudt start, som han heldigvis klarede fantastisk. Vi mente dog at han skulle flyve en ordentlig tur inden han kunne få blomster.

JC Mortensen er også lige på trapperne for at flyve solo og forhåbentligt kan han nå det denne sæson. Det giver 3 friske B-elever der er klar til at fortsætte skolingen på egen hånd på vores kære Single Astir.

Ido efter Soloturen

Glad Ido med blomster efter soloflyvning


Kaj Amby solo på Savannah!

Lørdag den 20. august gik Kaj solo som led i sin UL grundskoling på Savannah.

Til lykke med det, Kaj!

kaj_amby_solo_20aug2011

Årets flyvelejr er godt i gang

Flyvelejren blev skudt godt i gang lørdag morgen kl. 04.30, hvor de morgenfriske stod op og hjalp med at opsætte Hans Mulvads ballon. Kl. 05.30 fløj ballonen ind over Nr. Felding og videre ind over Tvis. Efter godt 1½ times flyvning landede ballonen udenfor Bjergby.

Oplev turen i ballon her:

 

Efter morgenflyvningen blev den gamle svæveflyver 2G´eren samlet, der om fredagen blev hentet i Arnborg. Eftermiddagen gik med svæveflyvning - skoleflyvning og det lykkes også Ove og Henrik at få en længere tur. Derudover blev det også til ture i 2G´eren.

Dagen blev afsluttet med fællesspisning; Bent og Nancy havde lavet lækker flæskesteg med rødkål, hvide og brune kartofler.

 

Samling af 2G´er

Der er kommen et nyt UL-fly til Nr. Felding

Det er Kaj Amby, der den 1. juli kom med flyet, som han havde hentet i München. Flyet er af typen AVID, som er en amerikansk konstruktion, og med en 80 hp. Rotax motor.

Tillykke med flyet Kaj.

Muki nyt UL-fly i Nr. Felding

Flyslæb med Eurofox 3K

Vi fik torsdag d. 19. maj tilladelse til at lave flyslæb i en forsøgsperiode med vores Eurofox 3K tow. Vi udførte seks slæb d. 19. maj med LS1, Twin III og Duo Discus T. Hans Christian "HC" fra Nordjysk var slæbepilot og han vil komme med en beskrivelse på DSVUs hjemmeside. Jeg var selv pilot på LS1 og Duo Discus T, og det var meget overbevisende. Logfilen for LS1 viser 3.5 m/s i snit fra snoren stram til udkobling og det tog 3:50 min. Duo Discus T med 2 personer til 400 meter.

/Thomas Leander

 

Video fra flyslæbet med Eurofox 3K

Torben Møllers video fra flyslæbet

Pokalfest

Du og din ledsager indbydes hermed til årets fest i flyveklubben i Nr. Felding. Pokalfesten finder sted i vore dejlige nye lokaler d. 13. nov. Kl 18.00

Menu'en i år bliver helt speciel:

Forret

Fiskelagkage med 3-4 forskellige slags fisk og garneret med rejer

Flûtes

Hovedret

Oksefilet af Hereford kvæg,

fyldt kyllingebryst og honningmarineret skinke

2 forskellige blandede salater, krydrede kartofler rullet i olie og kartoffelbåde m skræl

rødvinssauce og cognacsauce

Dessert

Luxuskagebord m 6-7 forskellige slags, incl islagkage

Hertil velkomstdrink, vin, sodavand og øl ad libitum, kaffe og fri bar efter maden

Alt dette for 350 kr!

(vinmenuen kan fravælges ved tilmelding, så koster maden 230 kr)

Vi vil gerne som tidligere år afholde et lille amerikansk lotteri, så hvis nogle medlemmer ligger inde med gode gevinster, vil de blive modtaget med tak

Tilmelding til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. senest 8/11

Condortræf med julehygge

 

Vi inviterer til Condortræf og julehygge i klubben lørdag den 4 dec. kl. 10.00

Har du ikke Condor på din komputer endnu så se under dokumenter hvordan du gør.

 

MVH Torben og Ido

Kommende arrangementer