HUSK: Vi anvender udelukkende mails til skriftlige medlemsinformationer så hold venligst din profil opdateret.'

Torsdag den 17 marts havde vi et meget vellykket RC arrangement i klubben. Lennart og Juul fra RC afdelingen, havde lavet et kæmpe forarbejde med plakatophængning og kontakter til skoler mm. På selve aftenen var der en grundig visning og forklaring omkring de mange grene af modelflyvning. Der blev i små flotte indslag fortalt om motormodeller med brændstofmotorer, el-drevne modeller, jetmodeller og helikoptermodeller. Et væld af flotte fly var opstillet i klubhuset og i briefingrummet summede det af folk der skulle prøve de mange simulatorer der var opstillet. Ind i mellem summede små minihelikoptere rund i klubhuset blandt gæsterne som også blev fint beværtet med kaffe, sodavand og kager. En stor tak til alle dem der fik dette fine arrangement op at stå. Senere på foråret vil der blive lave et arrangement udendørs så folk kan se modellerne flyve i deres rette element. Billeder fra arrangementet vil senere komme på RC siden samt gallerisiderne.
TM
Strækflyvningskursus 6.2.2011. Klokken 10 blev vores nye klubhus rammen om et særdeles spændende strækflyvningskursus. Ib Wienberg og Arne Boye Møller mødte friske op og gav den hele armen. Ib fortalte først på en varm, humoristisk og indlevende måde om svæveflyvning i Australien. Der blev lagt vægt på meget forskelligt, men først og fremmest om at have det sjovt, både når man flyver, og måske i særdeleshed når man ikke flyver. Foredraget var krydret med en masse, gode billeder. Tak til Bjarne for lån af projektor. Arne Boye Møller gik derefter på efter samme dejlige recept som Ib og fortalte en masse om strækflyvning og i særdeleshed om svæveflyvninger i Sydafrika. Arne har tilbragt en del år i Afrika og er således godt bekendt med mange ting dernede. Strækflyvningens ædle kunst blev gennemgået fra A til Z, og man kunne ærlig talt godt få det indtryk, at manden har prøvet det et par gange. Det er tydeligt, at her er der også en mand, som brænder for svæveflyvning. Fremmødet var fint, idet 22 var mødt frem, og der var repræsentanter for såvel Lemvig som Vestjylland, og alle virkede til at være yderst tilfredse. Jeg tror, at vi alle gik derfra berigede og med stor inspiration. Stor tak til Ib og Arne samt Stener for dels at have fået arrangementet op at stå og dels for sit suffli.
Henrik. (Se billeder på Galleri siden)
_______________________________________________________________________________________________________________________________
Kalender og program
Forårets kalender og program er uploadet som PDF filer på hjemmesiden Du kan se dem på nedenstående links.
http://www.flyvecenter.dk/dokumenter/Diverse/vinterprogram1%202011.pdf
Kalender 2011 Flyveklub.pdf
Condortræf med julehygge
Lørdag den 4 dec var vi samlet nogle (desværre for få) stykker i klubhuset til en hyggelig dag med flyvning og julehygge.Der blev serveret pizzaer til middag og gløg, æbleskiver og småkager om eftermiddagen, så der blev sørget rigtigt godt for os. Der skal herfra lyde en stor tak til Ido og Torben for et godt arrangement, og vi må så blot håbe at der er flere, som vil komme og støtte de arrangementer som afholdes i klubben, da vi jo nu godt kan flyve hele året, med de fine faciliteter vi har fået.
O.S.
Der flyves under stor koncentration
J.C. øver termikflyvning
Elevformanden er kommet på stræktur med de øvede.
En tandlæge kan se noget koncentreret ud, når han sidder og flyver
Sikken en sky.
Med sådan et udstyr kan de bare komme an.
Ja der er selvfølgelig også pedaler i sådan en.
Condortræf med julehygge
Vi inviterer til Condortræf og julehygge i klubben lørdag den 4 dec. kl. 10.00
Har du ikke Condor på din komputer endnu så se under dokumenter hvordan du gør.
MVH Torben og Ido
Kig med næste lørdag og fortæl jeres venner om det. Der er endelig noget seriøst om svæveflyvning i TV
Udsendelsen på DR1 om VM i Ungarn bliver bragt lørdag d. 9 oktober kl. 19:00.
Torben
Omskolingsskemaer.
Hvis du skal omskoles til et af klubbens svævefly, kan du nu finde omskolingsskemaer under medlemmer / dokumenter.
Sponsor arrangement med Mejdal Entreprenørforretning.
Vi er klar til et sponsor arrangement, nu på lørdag den 11/09 klokken 10.00 for Mejdal Entreprenørforretning, som har ydet os en uvurderlig hjælp med planering og fliselægningen rundt om de nye lokaler. Så kære medlemmer kom og hjælp med at give disse folk en rigtig god oplevelse af vores dejlige sport. Hvis du kan hjælpe bedes du lige meddele dette til Ove Sørensen.
Landingskonkurrence 9 oktober Holstebro Flyveklub.
Så du op på himlen her i weekenden den 4-5 september??
I så fald så du hamrende gode "cumulusser" og hele flyparken i luften på én gang inkl. Ullere og skalaer!
Vi kiggede ned på dig, mens du knoklede i haven. Fra 1600 meters højde ser din trimmede have ikke pænere ud end engen syd for flyvepladsen og din pisksvingende kone ser nu heller ikke frygtindgydende ud heroppe fra - husk det næste gang der er flyvevejr :)
/anonym gift medlem.
Vi er flyvende!!!! - episode II
DG-300 har fået nyt ARC d. 19/7.
Der arbejdes hårdt på Falken - flere hænder og hjerner er velkomne. Kontakt Frank Mosgaard hvis du kan bidrage!
Vi er flyvende!!!!
Twin III er luftdygtig og skolingen er i gang igen!
Falken forventes nu realistisk at kunne blive klar inden for en overskuelig fremtid med al forbehold.
På medlemsmødet fik vi en grundig diskussion omkring oplægget til organisationsplan for klubben og planen vil blive mailet ud snarest. Oversigten viser en stor del af klubbens arbejdsopgaver og klubben har brug for ALLE bidrager.
Der var en god diskussion omkring Olga og beflyvning af ikke godkendte pladser - nyt regelsæt vil blive udsendt.
/ls
HUSK: Medlemsmøde onsdag den 7. juli kl. 19 i klubhuset. Temaet er organisationsplan for klubben fremover og en god snak om, hvordan vi får mere gang i klublivet. Desuden orientering om fly, jordmateriel, faciliteter, sommerlejr, m.v. Har du ønsker om emner, som du gerne vil have taget op, så send dem til bestyrelsen.
Vi ses!
Bestyrelsen
Det er nu muligt for medlemmer at se referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Log in og kig under dokumenter.
TM
Sct. Hans hygge på flyvepladsen sammen med Nr. Felding borgerne.
Efter nogle år uden fælles bål i Nr. Felding tager Borgerforeningen efter opfordring nu teten og sætter rammerne for Sct. Hans hygge. Vi har fået lov til at være hos Holstebro Svæveflyveklub – ved deres nye klubhus.
Vi mødes til fælles hygge onsdag den 23. juni. Et bål til at bage snobrød ved er klar kl. 18.30 sammen med en grill eller to. Borgerforeningen står for salg af pølser, brød, snobrødsdej, øl, vand, kaffe, te og kage.
Medbring selv snobrødspind og tag gerne madkurven (mad kan varmes/steges på grillen) og et picnictæppe/campingbord eller lign.
Vi tænder bål kl. 20.30 og der afsluttes med sang og en lille båltale.
Vel mødt til en hyggelig aften på svæveflyvepladsen.
TM
Ny Instruktør: Jens Karlsmose er på det netop afholdte UL-instruktørkursus i Holstebro Flyvesportsklub bestået og vi kan nu tilbyde grundskoling på UL fly. Tillykke til Jens og til klubben.
/ls

Flystatus pr. 6/6:
Duoen OK.
Twinnen færdig. Dokumenter bliver indleveret til SLV mandag. Vi håber at vi skoler på flyet næste weekend.
Astir CS: Klar til udstedelse af ARC. Flyver næste weekend.
DG300: Skulle også være i luften næste weekend.
Falke: Jeg har ikke modtaget sidste status fra Frank, men flyet skal nok en tur ned omkring fabrikken APS.
OLGA: Jo. Det er da godt hun kun må flyve under VFR, ellers så vi hende kun når hun skal have tanket :)
/ls
Første starter i 2010
Ja så kom der endelig lidt gang i svæveflyvningen i klubben. I den kommende weekend arbejdes der igen på højtryk for at få de resterende fly igennem papirmøllen.
Billeder taget af Ido Yavin


Nyt skolefly til klubben.
Klubben har erhvervet sig et "nyt" skolefly af typen TWIN III. Flyet er købt i Blumberg, som ligger tæt på Basel.

/os
På et eller andet tidspunkt bliver der indkaldt til PFT teoriaften. Instruktørne har indstillet Hans Jørgen Hillersborg til ny flyvechef til bestyrelsen - det behøver vi vist ikke stemme om på et bestyrelsesmøde :)

Tyvstjålen fra DULFU medlemsinformation - de har med garanti stjålent det et andet sted fra;)
/ls
Generalforsamling den 13 marts 2010, kl. 13.00 i klubhuset.
Endnu et nyt UL fly til klubben.
En Eurofox 100 HK ejet af Leander-agency - bemærk slæbekrogen:)
"Trækkerdrengen" er dømt "Gigolo" (det er flyet vi taler om)
Kære medlemmer.
Hermed indkaldes til årets første medlemsmøde torsdag den 28. januar kl. 1900 i klubhuset angående reparation / køb af andet skolefly.
Bestyrelsen vil give det bedst mulige beslutningsgrundlag i form af ajourført men urevideret regnskab for 2009, samt tilbud fra forsikringen, Gilder Service (reparation), samt tilbud på brugte fly.
Mød op og hjælp bestyrelsen i en positiv ånd med at træffe den bedste beslutning i relation til vores skolingsafdeling og økonomi.
/ls
Klubben afholder sommerlejr i uge 30. Så reserver allerede nu denne uge til en fornøjelig ferie i klubbens nye lokaler.
Bestyrelsen
Teori.
Så er vi startet op med teori og vi afvikler undervisning over de næste 3 måneder.
Vi har et hold på 15 elever - du kan sagtens nå at komme med, men deadline må realistisk være ultimo januar.

GOD JUL OG GODT NYTÅR.
/lars storper
Adgang til klubhuset: Bjarne har fået sat ny lås i dørerne - de gamle nøgler passer nu. Vi arbejder på at få "investeret" i et elektronisk adgangssystem kombineret med et alarmsystem. /ls/7/11/2009.
I weekenden (31/10 og 1/11) arbejdede mellem 15 og 20 medlemmer med primært fliselægning rundt omkring klubhuset(31/10 og 1/11) og forplads øst og sydsiden er nu flisebelagt. Næste projekt er at lægge 10x1000 meter på startbanen af hensyn til flyslæb - frivillige søges ;)
Der blev afholdt medlemsmøde lørdag 26/9 kl 1500 i klubhuset.
Der blev orienteret omkring byggeri og givet status på skolefly. Bjarne gav en meget hurtig briefing omkring klubben likviditet - vi har stadigvæk penge på kistebunden, men også meget at bruge dem til. Britt orienterede om arbejdet med registreringer af fly - Falken forventes at blive synet i weekenden 3-4/10. Alle fly skal på danske papirer over vinteren.
/ls 1/10
Sommerlejr
Så er billederne og video fra årets sommerlejr blevet uploaded. Du kan se billeder her og her. Video kan du finde her her.
17/9 Jakob Møller
Pyroman dømt.
Brandstifteren blev i går den 20 august idømt 2½ års ubetinget fængelsstraf for ilspåsættelse af Holstebro Svæveflyveklub, samt 3 hytter.
4 S-piloter og 3 U-piloter udklækket under en fantastisk vellykket og velbesøgt flyveuge.
Her er 189 billeder fra sommerlejren.
Link til 6 min video fra sommerlejr. Klik her. Linket slettes, når webmaster har lagt videoen på hjemmesiden. Erik.
Mange tak til Nordea for den flotte økonomiske håndsrækning på 100.000 kr.
Sidste weekend ankom Torben Simonsen med en såvel økonomisk som fysisk stor check på 100.000 kr. Vi takker Nordea varmt for denne særdeles flotte gestus, som i den grad er tiltrængt.

Endnu et flot fly ankommet til Nr.Felding
Lørdag aften den 13 juni ankom klubbens seneste erhvervelse. Rasmus og Lisette havde taget turen til Sverige for at hente en rigtig flot Falke. Flyet er i usædvanlig flot stand og siges det fra de to piloter også godt flyvende.


Flot fremmøde tirsdag aften d. 2 juni
Det var rigtigt dejligt at se alle de fremmødte folk der med kort varsel hjalp med at flytte de mange fliser og andet fra de sidste rester af klubhuset. Tak til Jesper som kom med en minigraver, det var en stor hjælp. Radioen i Astiren blev taget ud til undersøgelse, måske skal den byttes med en anden (er købt) indtil den er repareret.

